Invitér naturen indenfor

Jeg hedder Anna Povod og kommer oprindelig fra Ukraine. I  slutningen af 2020 grundlagde jeg MosDecor ud fra et ønske om at hjælpe folk med at invitere naturen indenfor, men på en unik, nem og anderledes måde. Mos er nemlig ikke kun smukt, men også smart da det ikke kræver vedligeholdelse eller vanding.

Idéen opstod da jeg flyttede sammen med min kæreste Stefan, hvor vi besluttede at en mosvæg var noget af det der skulle op.

Da vi så at det fungerede super godt både for det æstetiske og også for akustikken, besluttede jeg at starte MosDecor, så alle kan få fornøjelsen og fordelene af en mosvæg.

I 2022 blev Stefan en del af virksomheden på fuld tid og i dag driver vi MosDecor i fællesskab fra vores kontor og showroom på Havnegade 29 i Odense.

I januar 2023 tog vi hos MosDecor endnu et skridt, da vi udvidede ejerkredesen med Jesper Buch og Jacob Risgaard fra Løvens Hule, som begge har investeret i os.

Den glæde vi har haft ved at have en mosvæg har vi sidenhen fundet ud af bunder i Biofilia-hypotesen, der beskæftiger sig med hvordan vi mennesker har en helt grundlæggende forbindelse med naturen og derfor føler et velvære når vi er i nærheden af den.

Vi bygger i derfor i dag vores kreationer og løsninger på Biofilia-hypotesen, da vi med vores mosvægge og mosbilleder kan skabe nogle smukke kreationer, der leder tankerne hen på naturen og på f.eks. skove, marker, skovbunde etc. og på den måde er de med til at skabe den velvære naturen kan give os - også selvom vi er indenfor og måske langt fra naturen.

Samtidig har mos den behagelige egenskab at det er lydabsorberende og derfor medvirker til et behageligt lydmiljø. Så mos er godt for både øjet og øret og kan være et element i at skabe velvære i hjemmet, på kontoret, i salonen, klinikken, caféen etc.

Vores mos plukkes i europæiske skove og er et rent naturprodukt. Ikke noget plastik eller andet kunstigt. Når mosset er plukket bliver det præserveret så det kan holdes sig pænt i mange år uden at det behøver pleje eller vandning. Noget af vores mos indfarves og det sker altid med ufarlige fødevarefarver. 

Alle vores produkter er håndlavede og bærer derfor hver deres unikke præg. 

Kunder i hele Danmark
I dag betjener vi kunder i hele landet og - gennem partnere - også kunder på Færøerne. Vi hjælper både virksomheder og private og alle vores specialfremstillinger er kendetegnet ved at de skabes i dialog med kunden, så løsningen er tilpasset den enkelte kundes ønsker, stil og behov.

Kontakt os her eller på vores mail info@mosdecor.dk hvis du vil høre mere om mulighederne.

Vi har også vores webshop, hvor man kan finde en række af vores mest populære kreationer, herunder også vores indendørs træer og indendørs planter. Vi har gjort det nemt at bestille dem, så de er lige til at hænge op, der hvor du ønsker et stykke af naturen.

Mange hilsner

Anna og Stefan